Aarhus Universitets segl

REGIONALFONDSPROJEKTET GENVEJ TIL NY VIDEN

Projektet Genvej til Ny Viden (2011-2014) etablerede og faciliterede vidensamarbejder mellem SMV’er i Region Midtjylland og forskere fra ind og udland. Gennem projektperioden var mere end 140 forskere og 30 virksomheder i Region Midtjylland engageret i vidensamarbejder som bidrog til at skabe innovation og vækst hos de deltagende virksomheder.

Kontakt: Bettina Dencker Hansen.

AFSLUTNINGSKONFERENCE

Den 19. juni 2014 afholdt det daværende Center for Entreprenørskab og Innovation konference om vidensamarbejde. Konferencen fungerede som afslutning for projektet Genvej til Ny Viden. Læs om dagen og se video og billeder her.

MAN NEDBRYDER BARRIERER BEGGE STEDER

I Region Midtjylland viste en række analyser, at mange små og mellemstore virksomheder var gode til at samarbejde med kunder, leverandører og medarbejdere omkring innovation, men at kun få samarbejdede med videninstitutioner. Læs hvorfor man i Region Midtjylland valgte at starte projektet Genvej til Ny Viden her.

VIDENSAMARBEJDE GIVER NYE PERSPEKTIVER TIL FORSKNING

Vidensamarbejde med to forskellige SMV’er har givet adjunkt, Ph.d. Anna Holm, Aarhus Universitet, indblik i forretningsmæssige mekanismer, hun ellers ikke ville have haft mulighed for at få.  Læs hendes motivation for at gå ind i projektet Genvej til Ny Viden her.

SE MAGASIN OM PROJEKTET

Twitter logoTil vores afslutningskonference producerede vi et magasin, som fortæller om alle vores erfaringer fra projektet, flere virksomheder og forskere fortæller om deres oplevelser og vi viser et overblik over resultaterne fra projektet. Du kan læse magasinet online her.

Eller du kan rekvirere et fysisk eksemplar ved at skrive en mail til Bettina D. Hansen på bdh@au.dk

GENVEJ LUKKER ET HUL I INNOVATIONSKÆDEN

Kan samarbejde med forskere gøre en forskel for væksten i små og mellemstore virksomheder? I Midtjylland er svaret ja.

Det er konklusionen i en midtvejsevaluering, som netop er offentliggjort. Genvej til Ny viden løser nemlig en unik opgave: Projektet tager udgangspunkt i SMV’ers egne, konkrete udfordringer, hjælper dem med at finde den viden, som kan bringe dem videre, og følger dem hele vejen igennem samarbejdet.

Fokus er hele tiden på virksomhedens behov. Målet er nye produkter, services, processer og markeder. Vejen dertil er fokuseret samarbejde med forskere, som kan levere præcis den viden, virksomhederne har brug for til at komme i gang – og i mål med deres innovationsprojekt.

Udfordringen i det danske innovationssystem er, at de nederste trin på den såkaldte innovationstrappe ikke er så veludbyggede som i andre lande. Især små virksomheder mangler mulighed for at få hjælp til at tilføre specialiseret viden til deres innovationsprojekter. Den udfordring ser det ud til, at Genvej til Ny Viden kan løse.

Desuden formår Genvej til Ny viden at få kontakt til en gruppe af virksomheder, som ellers ikke ville have taget fat på et samarbejde med forskere.

Læs hele midtvejsevalueringen her. Evalueringen er udarbejdet af IRISGroup.

CODETND – EN REJSE PÅ FLERE MÅDER

Bjarne Gedsted Hansen er SMV, og har virksomheden Code TnD i Viborg. Han vil udfordre de traditionelle apps som Momondo, Hotels.com og andre. Derfor har han arbejdet sammen med flere forskere fra Aarhus Universitet. Læs hvorfor Bjarne Gedsted Hansen valgte at være med i Genvej til Ny Viden

FACILITERING AF VIDENKUPON

Center for Entreprenørskab og Innovation, der har drevet projekt Genvej til Ny Viden, bruger nu erfaringerne fra projektet i et nyt forsøg. I samarbejde med Forsknings- og Innovationsstyrelsen vil man tilføre facilitering til udvalgte videnkuponforløb i Region Midtjylland. Du kan læse mere om projektet her

Projektet er finansieret af