OM SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDEN EXIGO:

"Et godt samarbejde med en virksomhed er et, hvor det faglige input, man som forsker kommer med, rammer ind i noget, som virksomheden har brug for. Hvis det ikke er opfyldt, er resten ligegyldigt. Der er to ting i spil: Det ene handler om forventningsafstemning mellem forskeren og virksomheden. Det andet handler om konteksten: Vidensamarbjdet skal ske i forhold til virksomhedens konkrete behov, så det ikke bare bliver noget generisk. Vi skal fokusere på, hvad vi som forskere kan levere, og om det passer til virksomhedens konkrete behov. Man skal afklare, hvor man som forsker kan fokusere, så det har relevans for ens forskningsområde, og samtidig for virksomheden.

Det har været rigtig interessant at arbejde sammen med en forsker fra Aarhus Universitet på dette projekt. Selv om vi har bidraget med to helt forskellige teknologier, har de skullet indgå i det samme produkt, og det har været spændende at have hinanden at kigge på. Det har givet dynamik, når vi var to der skulle præsentere materiale, og man forstår sit eget materiale anderledes, når man kan spejle det i den andens perspektiv. Jeg har, i modsætning til almindelige forskere, mulighed for at lade min interesser gå i mange retninger, og det kunne være spændende at høre om de erfaringer, man har gjort sig i Genvej til Ny Viden omkring, hvordan videninstitutioner har spillet sammen på projekter med tværfaglig forskerdeltagelse."

OM SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDEN ETIKOS:

”Min motivation for at deltage i projektet sammen med virksomheden var, at jeg dels følte en moralsk forpligtelse til at dele ud af min viden nu hvor den blev efterspurgt, og dels kunne se nogle muligheder for at bringe min rolle som psykometriker, dvs. som matematisk statistiker, på banen. Jeg bidrog til udviklingen af nogle skalaer til måling af etiske aspekter. Det er ellers et område, som man normalt dækker ind ved hjælp af interviews, men som i det her tilfælde blev mit lod at oversætte til en metode, således at man kan nå et mål for forskellige grader af etiske aspekter.

Her på AU er min berøringsflade oftere med inkarnerede kvalitative forskere, som synes, at det er synd at skrive tal på noget som helst. Koblingen af det kvalitative og kvantitative i projektet gav mig en spændende mulighed for at komme ind på et meget ’blødt’ område og samtidig få prøvet nogle af de ting af, som jeg lever af. Det har jeg lært meget af og netop den omstændighed, at det faktisk lykkedes i projektet, har da klart givet mig lidt mere blod på tanden til endnu en ’blød’ omgang, hvis jeg bliver spurgt igen. Samtidig synes jeg at rammerne for projektet har været generøse, præcise og ikke-mistænkeliggørende. Der har været tid til at gøre tingene i den rigtige rækkefølge og give plads til at foretage nogle skridt ud til siden for at se, om det virker og ikke virker. Generøsiteten er i dette projekt lejret i en grundholdning om at få et ordentligt produkt ud af det, og så tage den tid, det kræver.”